Haderslev CVR 39566060
+45 22425808
iben@i-bensmith.dk

TENS og EMS

Elstimulation til nervestimulation og muskeltræning er et behandlingsområde i stor udvikling. De elektriske impulser fra en elstimulator ledes til selvklæbende elektroder, som sættes på huden. De ligner de naturlige nerveimpulser og kan derfor aktivere underliggende nerver.

Ved smertebehandling (TENS) udnyttes impulserne specielt til at undertrykke og blokere fornemmelsen af smerte. Desuden får man en forhøjet smertetærskel, da især de lavfrekvente impulser stimulerer hjernens frigørelse af endorfiner. TENS er derfor en effektiv hjælp til lindring af nervesmerter og smerter i muskler og led, og TENS kan nedsætte behovet for smertelindrende medicin.

Ved muskeltræning (EMS) bruges impulserne til at aktivere musklerne på samme måde som de motoriske nerver (bevægenerverne) aktiverer musklerne. Ved programmering og frekvensstyring kan både muskelstyrke og hurtighed genoptrænes. Metoden er effektiv til at genvinde musklernes funktion, og stimulatorerne kan designes til at løse specifikke problemer.

BENSMITH har siden 2001 specialiseret sig i elstimulatorer til medicinsk brug og ændrede navn til I-BENSMITH i 2018. Vi yder tillige en omfattende rådgivning og service. I-BENSMITH leverer både til private, til institutioner og til klinikker over hele landet.